Thomas Elmstedt
Thomas Elmstedt
Rifbjergvej 18
5900 Rudkøbing
Tlf.: 6251 2252
Mail: thelmstedt@mail.dk
Kan besøges efter aftale
Medlem af kunstnergruppen Landmalerne
Thomas Elmstedt er født 1930 på Frederiksberg, og er uddannet bibliotekar, hvilket Langeland Bibliotek igennem mange år nød godt af. Han er søn af maleren Albert Elmstedt. Som maler er Thomas Elmstedt autodidakt.
Kunstneren finder sine motiver i naturen hovedsagligt på Langeland, og i hans værker er det ofte skoven og træerne som er det centrale. Teknikken er som oftest akryl på masonit og lærred, dog bliver der også tegnet. Han arbejder ved at fotografere i naturen eller ved hjælp af skitser gjort med blyant.
I bogen Landmalerne skriver kunstanmelder ved Kunstavisen Preben Winther bl.a. om Thomas Elmstedt:
..... "Det gør Elmstedt (sætter sig spor) i landskab på landskab, hvor sitrende flader af sortgrønt og grønblåt løv møder en tindrende himmels bagvedliggende hvælv og græssets afsvedne eller vårgule tuer. Og disse stammer igen, med deres rustrøde og næsten alfeagtige grå, der hæver dem ud af det genkendelige og langt derind, hvor det er ligegyldigt om det forestiller noget eller ej. Bare det ER.
Verden i følge Elmstedt er uden budskab. Men han vil gerne viderebringe sin egen oplevelse og glæde, fortælle om farverne og lyset".
Thomas Elmstedt har udstillet mindst et halvt hundrede gange i forskellige sammenhænge i bl.a. Sydfynske Kunstnere, SAK i Svendborg, Solvognen i Odense og i Galleri DGV, ligeledes i Svendborg. I 2007 på Johannes Larsen Museet i Kerteminde som medlem af gruppen Landmalerne.