Jan Axel Starup
Jan Axel Starup
Strandbyvej 4
5953 Tranekær
Tlf. : 6259 1232
Jan Axel Starups hjemmeside
Medlem af Grafisk Værksted , Odense
Åbent galleri i juli og august
på ovennævnte adresse -
ellers efter aftale.
Jan Axel Starup er født i Kastrup i 1932, og har siden 1969 boet i Tranekær på Langeland. Han er uddannet på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst i København.
Kunstnerens arbejdsområder er så mangeartede og spænder fra tegning, grafik, maleri over keramik, stentøjsrelieffer, illustrationer, digte, videokunst og til skulpturelle anlæg, at begrebet renæssancemenneske falder lige for.
Kunstnerens udtryksform er meget varieret alt efter materialets beskaffenhed. Især er hans naturalistiske tegninger sirlige og detaljerede, og næsten monumentale bliver de i den flotte bog 15 Tegninger, som skildrer den langelandske natur på mesterlig vis. Starups malerier er ofte ekspressive og koloristiske i sit udtryk.
Jan Axel Starup har siden 1958 haft talrige seperate og fællesudstillinger på bl.a. Filosofgangen i Odense, SAK i Svendborg og i kunstforeninger over hele landet . De keramiske arbejder i form af bl.a. stentøjsrelieffer hænger mange steder, bl.a. på Svendborg, Nyborg og Ringe Sygehuse samt på flere skoler på Fyn.
Af Jan Axel Starups skulpturelle stenanlæg kan 2 værker Galakse og Sneglen ses i Tranekær på Langeland. Værket Galakse blev i 1985 indviet af Dronning Margrethe.
Kunstneren har modtaget Statens litteraturråds legat 2002.
Deltager i Åbne Døre.